|
||
|
Projekttitel Aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek – nye pejlemærker i fremtidens biblioteksbetjening af børn
Projektbeskrivelse
Formål Børns måde at bruge biblioteket på er under forandring, deres hverdag og medievaner er under stor forandring, og kommunerne har brug for forslag og ideer til, hvordan det kan ske.
I forlængelse af Kulturministeriets rapport vedr. ”Fremtidens biblioteksbetjening af børn” lægges der ligeledes op til, at man skal gå nye veje i det lokale samarbejde mellem skole- og folkebiblioteker, og der er afsat 1 mio. til forskellige udviklingsaktiviteter.
Projektpartnere Danmarks Skolebibliotekarer, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Bibliotekarforbundet og Danmarks Biblioteksforening ønsker med et nyt udviklingsprojekt at bidrage til arbejdet.
Fokus Det skal ske under rapportens anbefaling indsatsområde 6:
Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker,
hvor det fremhæves, at skoler og biblioteker kan arbejde tættere sammen og koordinere tilbuddene til børn samt udnytte de to bibliotekstypers forskellige kompetencer ved at gøre ting i fællesskab. Målet er med særlig vægt på to af rapportens andre anbefalinger, dels indsatsområde 5 Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder og dels indsatsområde 8 Biblioteket understøtter læring og dannelse på tværs af institutioner og sektorer at identificere nye modeller for en kvalificeret samarbejdsproces og opgaveløsning lokalt og herefter at formidle kendskabet til modellerne bredt.
Projektet vil konkret inddrage spidskompetencer i de to bibliotekstyper gennem samarbejde i en gruppe udvalgte kommuners biblioteker. Herudover medinddrages kommunalpolitikere fra to af foreningernes medlemskreds, dels for også at medinddrage politiske synspunkter og dels for at sikre fremtidigt medejerskab i politisk henseende.
Metode Metoden er deling af viden om og fælles afsøgning af nye samarbejdsmuligheder.
Proces Projektet løber over fire faser.
En styregruppe er formelt ansvarlig for projektets gennemførelse. En arbejdsgruppe varetager det faktiske arbejde i fase 1 og 3, mens projektets tovholder, som indgår i alle faser, forestår: Projektmodning, identificering af koncepter for nye samarbejdsmuligheder, formidling af disse i et nyt inspirationsmateriale tilgængeligt i papirform og som pdf, mv. Fase 1 Sondering og formulering af arbejdsgrundlag - projektmodning
Nedsættelse af arbejds- og styregruppe, herunder fastlæggelse af endelig arbejds- og tidsplan, samt kvalificering af projektafsæt.
Fase 2 Udarbejdelse af inspirationsmodeller
Der udvælges 5 kommuner til modeludviklingen.
De deltagende kommuner nedsætter hver en projektgruppe til det videre arbejde. Gennem debat og målrettet diskussion om muligheder, udvikles idékoncepter for nye samarbejdsmodeller mellem selvstændige skole- og folkebiblioteker lokalt med vægt på læring og dannelse, læsning og it-kompetencer. Fase 3 Udarbejdelse og formidling af inspirationsmateriale
Med hjælp fra ekstern konsulent samles, redigeres og publiceres de nye inspirationsmodeller. I papirform og som PDF. De lanceres på en landsdækkende konference.
Fase 4 Landsdækkende konference med formidling af modeller og
arbejdsmetoder for fagfolk fra de to bibliotekstyper, forvaltningschefer, lokalpolitikere og andre interesserede.
|
||
| Copyright © 2007 Kommunernes Skolebiblioteksforening - Pagedesign ApS - Hjemmesider Webshops Tryksager | ||