Kommunernes Skolebiblioteksforening
Så er spændingen udløst og vinderen af "Årets Skolebibliotek 2010/2011" er fundet, vinderen blev
CHRISTINELYSTSKOLEN i Lemvig
 
Prisen overrækkes af Renate Nielsen fra DANTEK A/S
 
Hovedbestyrelsen har valgt at kåre Christinelystskolens Pædagogiske Udviklingscenter med følgende begrundelse: Temaet på Christinelystskolens Pædagogiske Udviklingscenter besidder kompetencer lige fra de naturvidenskabelige fag over kreative/musiske til de humanistiske fag. Det giver en fantastiske bredde, samtidig med at skolen er langt fremme i brugen af mange forskellige medier, herunder elevernes egne, i undervisningen i alle fag og i vejledningen af både lærere og elever. Arbejdsgangene er veletablerede og forankrede, mens teamet hele tiden er opmærksom på at få nye læremidler integreret i undervisningen. Som en naturlig del af teamet indgår skoleleder Jens Pedersen, der har stor fokus på skolebiblioteket som center for skolens pædagogiske udvikling.
 
Stort tillykke til jer.
 
De to anden præmier gik til henholdsvis Dalmose Centralskole og Oehlenschlægersgades Skole.
 
Dalmose Centralskole modtager den engelsksprogede bogpakke fra INSCRIPTUS

 

 
 
Her kan du læse et interview med forlagsredaktør af INSCRIPTUS Tommy Strömberg. INSCRIPTUS har sammensat en engelsksproget bagpakke som en af anden præmierne til "Årets Skolebibliotek 2010/2011"
 
 
Oehlenschlægersgades Skole modtager et klassesæt af Birgitte Lorentzens debutroman "Cykose", samt efterfølgende forfatterbesøg

 

 

 
Steffen Larsen har lavet et interview med forfatter Birgitte Lorentzen om hendes debutroman "Cykose". Interviewet kan læses her
 
Også et stort tillykke til både Dalmose Centralskole og Oehlenschlægersgades Skole
 
Videoen og photostory kan findes på Youtube
 
Temaet for "Årets Skolebibliotek 2010/2011 er FREMTIDENS LÆRINGSUNIVERS
"Årets Skolebibliotek 2010/2011" bliver præsenteret i samarbejde med prisens hovedsponsor: Dantek Biblioteksløsninger.
 
 
Dette år er temaet for nomineringen til”Årets Skolebibliotek 2010/2011” FREMTIDENS LÆRINGSUNIVERS. Det kan være vanskeligt at gisne om fremtiden, og alene dét at forsøge at beskrive fremtiden, ville begrænse muligheden for kreative bud. Derfor er der denne gang ikke beskrevet specifikke kriterier for nominering til Årets Skolebibliotek. Der er åbent for alle muligheder:
Hvor er I på vej hen?
Hvordan ser fremtiden ud på jeres skolebibliotek?
Har netop jeres skole et bud på, hvordan fremtidens læringsunivers kan se ud?
Eller har i kendskab til et skolebibliotek, som har et bud?
Der er ingen begrænsninger - nominer jer selv eller andre, så alle kan få glæde og blive inspireret af netop jeres bud på fremtiden læringsunivers. 
 
 
   
Vinderen af Årets Skolebibliotek modtager et skolesæt af LEGO Mindstorms Education, som er næste generations naturvidenskablige undervisningsmateriale. Se mere her
 
De to andenpræmier er:
   
En bogpakke med engelsksprogede bøger fra det svenske forlag Inscriptus Förlag AB. Forlaget importerer engelsksprogede bøger til frilæsning og undervisningsbrug. Se mere her
   
Et klassesæt af bogen "Cykose", som er udkommet på forlaget Gyldendal og skrevet af forfatteren Birgitte Lorentzen. "Cykose" er Birgitte Lorentzens debutroman og efterfølgeren "Insania" udkommer i maj 2011. Vinderen af klassesættet modtager også besøg af forfatteren. "Cykose" er anmeldt i Børn & Bøger 5/2010
   
Artikler om de tre vindere vil kunne ses her, efterhånden som de bliver bragt i Børn & Bøger:
 

 

 

 

Copyright © 2007 Kommunernes Skolebiblioteksforening - Pagedesign ApS - Hjemmesider Webshops Tryksager