|
||||||||
|
Kommunernes Skolebiblioteksforening uddelte for tredje gang prisen ”Årets Skolebibliotek” den 6. maj 2010 på First Hotel Grand i Odense.
"Årets Skolebibliotek 2009/2010" blev præsenteret i samarbejde med prisens hovedsponsor: Dantek Biblioteksløsninger.
![]() Prisen som ”Årets Skolebibliotek 2009/2010” skulle gå til et skolebibliotek, der opfyldte et eller flere af nedenstående kriterier:
· Skolebiblioteket er en del af et stærkt netværk internt på skolen.
· Skolebibliotekets netværk har gjort en forskel for konkrete tiltag på skolen.
· Arbejdet med netværk har skat ny dynamik på skolebiblioteket.
· Skolebiblioteketsteamet består af mange forskelligartede kompetencer.
· Skolebiblioteket har knyttet utraditionelle kompetencepersoner tæt til sig.
· skolebiblioteket har skabt faglige netværk:
- fra lærer til lærer.
- fra elev til elev.
- fra klasse til klasse.
- på tværs af disse.
Vinderen af ”Årets Skolebibliotek 2009/2010” blev Munkekærskolens Skolebibliotek fra Solrød Kommune. Video med præsentation af de tre finalister kan ses her.
Artikler om de tre vindere vil kunne ses her, efterhånden som de bliver bragt i Børn & Bøger:
Årets Skolebiblioteker - præsentation af de tre vindere 2009/2010
Liv og glade dage - uddrag af reportage fra Munkekærskolen, vinder 2010
Hovedbestyrelsesmedlem Anette Andersen sagde i sin tale bl.a.:
”Alle fagområder, alle udvalg og alle projekter berøres af jer, og I opsøger aktivt alle dele af skolen. I er ikke bange for at gå nye veje, og kender jeres skole og jeres kolleger. Derfor kan I give en helt utrolig vejledning, og vi er sikre på, at jeres kolleger og ledelse er fulde af beundring for jeres viden om de kompetencer, der er på skolen og i kommunen."
Munkekærskolens Skolebibliotek vandt et maleri som fysisk bevis på deres nye titel samt en tur for to af skolens klasser til oplevelsesparken Danfoss Universe med indgang, skoleforløb og transport betalt.
Direktør for Dantek, Ole Sloth Carlsen, overrækker præmier til de fire skolebibliotekarer
![]() Hastrupskolen i Køge Kommune og Vibenhus Skole i Københavns Kommune var også blandt de tre finalister Hastrupskolen vandt etklassesæt af Morten Dürrs nye bog "Da Fatima blev fugl" fra forlaget Carlsen sammen med et besøg af forfatteren, mens Vibenhus Skole vandt to eksemplarer af det transportable lydsystem To Go fra Phonic Ear.
Læs artikler om præmierne her:
|
||||||||
| Copyright © 2007 Kommunernes Skolebiblioteksforening | ||||||||