Kommunernes Skolebiblioteksforening
Forfatterprisen 2008 - Årets modtager
Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2008 ved Edvard Pedersens Biblioteksfond gik til:
Cecilie Eken
 
Prisoverrækkelse ved Liselotte Hillestrøm
Torsdag den 29. maj 2008
 
Som nyvalgt medlem af hovedbestyrelsen oplevede jeg for første gang overrækkelsen af Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris i forbindelse med årsmødet sidste år. I år er det så mig selv, der skal overrække den.
 Det er helt sikkert et af de største øjeblikke på årsmødet, så jeg er meget stolt over, at det netop er mig, der har fået den ære. Men hvordan gør man? Hvad skal man sige? Hvornår skal man afsløre, hvem prisen går til?
 Jeg springer lige ud i det. Nogle venter og bygger spændingen op, andre afslører forfatteren efter et kort stykke tid. Jeg siger det med det samme – I kan alligevel godt se, hvem der sidder og venter på prisen.
 Altså: Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2008 ved Edvard Pedersens Biblioteksfond går til Cecilie Eken!
 Cecilie: Tillykke med prisen - men bliv bare siddende lidt endnu mens jeg fortæller, hvorfor du får den.
 Det er hovedbestyrelsen for Kommunernes Skolebiblioteksforening, der hvert år vælger, hvem der skal have prisen, men da de fleste af os er politikere, havde jeg troet, at det ville blive svært, fordi vi naturligvis ikke har det store overblik over, hvad der udkommer.
 I virkeligheden var det nemt, for vi har heldigvis et meget kvalificeret og engageret fagligt udvalg, som kan fortælle os, hvem der har markeret sig.
 Da det faglige udvalgs indstilling af forskellige mulige kandidater blev fremlagt på mødet, var det tydeligt, at der var én, der skilte sig ud fra de andre. Prisen gives til et forfatterskab symboliseret ved et værk, som er udkommet i det år, der ligger forud for prisen. Cecilie Eken var indstillet for hele to!
 Det ene værk var ”Mørkebarnet”. Det er en billedbog om to søstre. Den ene er lys, den anden mørk – både hvad angår udseende og sind. Forældrene lukker den lyse pige ind og holder den mørke ude. Mørkebarnet beslutter at overtage Lysbarnets plads, men i sidste øjeblik redder hun alligevel sin søster, og forældrene indser, at den lyse og den mørke må leve side om side – at lys og mørke er to sider af samme sag.
 Historien er skrevet som sonetkrans - en kunstfærdig cyklus, som jeg ikke skal komme nærmere ind på, men som må være uhyggeligt svær at skrive. Det er en sjælden genre og vist nok aldrig set i en børnebog før – i hvert fald ikke i Danmark.
 Alligevel er sproget i bogen holdt i nutidige ord og mundrette sætninger, og den uhyggelige historie vil blive forstået af selv små børn. Der ud over rummer historien mange symbolske lag, som kan tolkes af store børn og voksne. Her er tale om et lille mesterværk af H.C. Andersensk dimension!
 Det andet værk, som var indstillet, var ”Den Sort Safir”, som er en serie på 6 bind, hvoraf de første 2 udkom i 2007: ”Ørkenpigen”, som er første bind, og ”Den Mørke Vej”, som er andet.
 Her er tale om en 1001-nat-agtig historie. Hvert bind er uafsluttet, og handlingen fortsættes uden videre i næste bind. Teksten er mundret og forholdsvis let at læse.
 ”Den Sorte Safir” handler om den 13-årige dreng Aramiel, der er mørk i løden og bor i en oaseby i ørkenen. Han er i lære i sin onkels guldsmedje, og her møder han pigen Sif, som lokker ham med på en farefuld skattejagt. Sif er helt lys og tilhører Völarstammen, der holder til som nomader i ørkenen.
 Aramiel og Sif er ikke blot forskellige af udseende, deres evner og kulturbaggrunde er også vidt forskellige.
 Völarer er hamskiftere, hvilket vil sige, at de kan ændre skikkelse til dyr. Hos dem er det normalt, at drenge og mænd laver mad og deltager i husligt arbejde. Völarpiger kan finde på at slås bare for sjov, de bærer ikke slør og tiltaler uden videre mænd, de ikke er i familie med. Alt dette er utænkeligt, hvor Aramiel kommer fra.
 Til gengæld går Völarer ikke i skole og kan ikke læse. Det kan alle fra Aramiels kultur. Aramiel elsker at læse bøger, men skal lære et ordentligt håndværk, for som hans onkel siger: ”En bog gør dig ikke mæt og rig, Aramiel.” Alligevel er det det skrevne ord, som skal føre til rigdom og lykke ved at føre Aramiel og Sif til skatten.
 Cecilie Eken har på meget raffineret vis formået at kombinere eventyr med spænding og skabe en fortælling, som henvender sig til en meget bred målgruppe. Både piger og drenge vil føle sig tiltrukket – etniske danskere såvel som børn med anden herkomst.
 Der var ingen tvivl om, at Cecilie Eken skulle have prisen, men skulle den symboliseres i det ene værk eller i det andet?
 Vi endte med at vælge ”Den Sort Safir”, fordi vi er overbevist om, at den vil blive ”slugt” af rigtig mange børn af ren og skær fornøjelse lige på det tidspunkt, hvor mange ellers begynder at miste interessen for læsning.
 Som det er tilfældet med ”Mørkebarnet”, er der også flere lag i ”Den Sorte Safir”. Der er den umiddelbare historie, som er henlagt til et eksotisk miljø, blandt andet for at pirre nysgerrigheden - og der er stof til refleksion.
 Ved at rode forskellige hudfarver, kulturer, religioner og menneskesyn sammen i én stor pærevælling, tilsætte lidt magi og derefter samle det hele på en anden måde, end vi er vant til, kan Cecilie Eken åbne børns øjne for, at alt kan være anderledes, at man kan sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende.
 Det kommer til at fremstå klokkeklart, at ingen kan være sig selv nok, at ingen evner er bedre end andre, men at man ved at samarbejde kan komplettere hinanden og overkomme alle hindringer. Både Sif og Aramiel er egoister, men det er tydeligt for læseren, at det er helt forket, at de ingen vegne når ved det.
 Cecilie Eken sætter også samfundets værdier til debat. Völarerne kaldes ”udannede og grove”, blandt andet fordi de ikke kan læse, men deres levevis er præget af frihed og lighed for alle. Deres materielle rigdom er stor.
 Hos Aramiels oasefolk går selv de fattigste børn i skole i Guds hus, men her er kvinder ikke ligeværdige. Kønsrollerne er strengt fastlagt. En belæst og vidende kvinde, der kan læse mange sprog, er utænkeligt, og kvinder har da heller ikke adgang til biblioteket!
 I begge samfund sættes æresbegrebet højt.
 Mødet mellem kulturerne giver stof til eftertanke. Aramiel erfarer, at man kan leve på en anden måde og alligevel leve godt og lykkeligt. Han lærer nye færdigheder, og han lærer at integrere sig. Selv hans religiøse tro bliver sat på prøve.
 Cecilie Eken er i det hele taget ikke bange for at flette tabubelagte emner ind i sine historier. Hendes bøger er således ikke blot god underholdning – de er også velegnede som udgangspunkt for drøftelser om eksistentielle spørgsmål.
 Både ”Den Sorte Safir” og ”Mørkebarnet” er udkommet på Forlaget Sesam, der i anledning af prisen har fremstillet en smuk plakat. Det vil vi gerne have lov til at sige tak for.
 Plakaten vil blive lagt frem på årsmødet i morgen, så man kan få en med hjem. Senere vil den blive sendt ud til kommunerne.
 Da Cecilie Eken ville have fået prisen for ”Mørkebarnet”, hvis det ikke havde været for ”Den Sorte Safir”, er den også kommet med på plakaten. Det samme er 3. bind i Safir-serien, som hedder ”Neibars Oase”.
 Den udkommer først efter ferien, men forlaget har ladet mig kigge med i manuskriptet. ”Neibars Oase” er et vendepunkt i forhold til de to foregående bind, men bestemt ikke mindre spændende – tvært imod. Her antager begivenhederne helt ”Indiana Jones”ske dimensioner.
 Der tilsættes nye elementer og dimensioner - symbolikken forstærkes. Samtidig tager historien en uventet drejning, som tilfører endnu mere spænding og dybde, men jeg vil ikke sige mere - I må vente, til bogen udkommer.
 ”Neibars Oase” slutter som de øvrige bind meget dramatisk om end på en ganske anden måde... Når den er læst, vil det blive svært for de mange ivrige læsere at skulle vente på, at 4. bind kommer på gaden!
 Men netop dét gør, at børnene bliver holdt til bogen, til læsningen. De 6 bind er med deres fortløbende handling i realiteten én enkelt bog delt op i afsnit, og ved at dele bogen op med afslutning netop der, hvor det er allermest spændende, har Cecilie Eken foretaget et kunstgreb, som gør, at man er nødt til at læse næste bind, nødt til at læse mere.
 Det er en raffineret måde at få svagere læsere til at fortsætte med at læse – til at læse meget. For mange børn kan det være en uoverskuelig opgave at komme igennem en bog på ca. 450 sider, som ”Den Sorte Safir” sikkert vil ende med at blive på, men delt op i små portioner, går det fint.
 Som det fremgår, gennemsyrer seriøsitet og målrettethed Cecilie Ekens forfatterskab. Hun debuterede som 23-årig, men skrev sin første roman, da hun var 15. På hendes hjemmeside kan man læse, at hun altid har villet være forfatter, og det er da heldigt for alle vores børn, at hun også blev det!
 Cecilie Ekens forfatterskab favner vidt. Ud over det her nævnte har hun skrevet andre billedbøger, romaner, teaterstykker og en bog til undervisningsbrug. Hun kommer gerne ud på skolerne, hvor hun blandt andet fortæller om sit forfatterskab, om hvordan man finder på, og om hvordan processen er. Der ud over afholder hun skriveværksteder for børn og meget andet.
 På baggrund af alt det, der er at sige om Cecilie Eken, kan der vist ikke herske nogen tvivl om, at hun er en meget værdig modtager af Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2008.
 Cecilie: nu er tiden kommet til, at du skal modtage din pris.
 Foruden blomsterne og æren skal du selvfølgelig også have det pengebeløb, som følger med prisen. Det drejer sig om 20.000 kr., som er doneret af Edvard Pedersens Biblioteksfond.
 Det vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige mange tak for. Uden dem ville det ikke være muligt at uddele denne pris, som gerne skulle medvirke til at endnu flere børn og unge får nogle uforglemmelige læseoplevelser.
Copyright © 2007 Kommunernes Skolebiblioteksforening