Formandens beretning 2009/2010

Skriftlig del

2009 var som bekendt det sidste år i valgperioden, hvor strukturreformen for kommunerne var realiseret. En epoke, de fleste kommuner i Danmark var involveret i, som alle kommuner var under påvirkning af, og som man måtte forholde sig til både indholds- og opgavemæssigt. Da der samtidig var tale om et kommunalt valgår, har aktiviteterne i Kommunernes Skolebiblioteksforening været tilrettelagt under hensyntagen til valgårets cyklus og aktivitetsniveau.

Med disse kendsgerninger in mente var Kommunernes Skolebiblioteksforenings arbejdsår præget af en vis form for stabilitet. Antallet af medlemskommuner var uændret, og foreningen koncentrerede sig om at gennemføre de projekter og forberede de udgivelser, der var under planlægning og truffet beslutning om. Her skal nævnes de to pjecer, som blev uddelt på foreningens stand på KL’s Børnetopmøde i Aalborg i februar i år.

Det drejer sig om Skolebiblioteket og Styrelsesvedtægten samt Skolebiblioteket & Kvalitetsrapporten. Begge publikationer indeholder forslag til og eksempler på, hvordan man i den enkelte kommune kan tilsikre, at skolebiblioteket og funktionerne heri bliver beskrevet og indskrevet i kommunens strategi, så man som minimum lever op til bekendtgørelserne på skoleområdet. Naturligvis er det hensigten at inspirere til også at indføje mere lokale mål og midler på skole- og biblioteksområdet. Dette kan være medvirkende til, at:

· Kommunens ressourcer bliver brugt mere hensigtsmæssigt.

· Målrette styringen af skolebiblioteket, af skolevæsnet og af den kommunale skoleudvikling.

· Synliggøre skolebibliotekets rolle i det kommunale skolevæsen.

· Rationalisere de administrative opgaver etc.

Udgivelser og projekter

Foruden de to små publikationer har Kommunernes Skolebiblioteksforening i foreningsåret udgivet Skolebiblioteksårbog 2009, der i lighed med årbøgerne de seneste foregående år blandt andet har belyst et aktuelt debatemne fra mange forskellige sider – i 2009 naturligvis klima, miljø og bæredygtighed – samt otte meget fyldige numre af tidsskriftet Børn & Bøger, der fortsat er foreningens ”flagskib”, og som vi får ros for fra alle sider. Det er da også dejligt at kunne konstatere, at det fortsat er i abonnement i samtlige kommuner i Danmark.

I 2009 indgik Kommunernes Skolebiblioteksforening i et samarbejde med Integrationsministeriet, Brug for alle unge om udgivelse af et hæfte om lektiecafeer. Imidlertid udviklede projektet sig som året skred frem og voksede til at ende med en egentlig håndbog om lektiecafeer. Stoffet er indhentet, og teksten er stort set færdigskrevet og mangler kun den sidste finpudsning. Kommunernes Skolebiblioteksforening glæder sig meget til håndbogen, der vil udkomme i den nærmeste fremtid.

Der ud over har årets aktiviteter ikke været så stærkt fokuseret på udgivelser, men mere på gennemførelse af udviklingsprojekter. Første del af projektet Skolebiblioteket og naturfag blev afviklet i skoleåret 2007-2008, og i skoleåret 2008-2009 fortsatte det med anden del, der blev afsluttet i juni 2009, hvorefter det blev evalueret. Projektet, der har modtaget støtte fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker, har med foreningen som projektleder i begge faser haft deltagelse af de samme fire skoler geografisk spredt over hele landet. Den afsluttende afrapportering af projektet er i skrivende stund lige på trapperne, og så snart den foreligger, vil den indgå i en trykt publikation med erfaringer fra projektet. Foreningen håber på og regner med også at kunne udgive denne publikation inden sommerferien.

Ligeledes med tilskud fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker startede projektet Skolebiblioteket og de praktisk-musiske fag i skoleåret 2009-2010. Også her har foreningen været projektleder for fire deltagende skoler – to på Sjælland og to i Jylland. Projektet er indtil videre forløbet helt efter planen, og vil blive afsluttet til sommer, hvorefter det evalueres.

Sideløbende med de her nævnte projekter har foreningen gennem hele perioden arbejdet på at skaffe finansiering til en udredning af skolebibliotekets kultur- og uddannelsesmæssige værdier svarende til det, der blev gennemført for folkebibliotekernes vedkommende med udredningsarbejdet Fremtidens biblioteksbetjening af børn, som blev iværksat at daværende kulturminister Brian Mikkelsen. Desværre må vi dog konstatere, at der indtil nu ikke har været den store lydhørhed for arbejdet fra undervisningsministerens side, men den nye minister, Tina Nedergaard, har vist interesse for Kommunernes Skolebiblioteksforening og bedt om, at der bliver fastsat et møde. Ved den lejlighed vil foreningen naturligvis også drøfte det nævnte udredningsarbejde.

Her skal det for god ordens skyld også nævnes, at Kommunernes Skolebiblioteksforening sammen med andre organisationer har deltaget i det omtalte udredningsarbejde om fremtidens biblioteksbetjening af børn og efterfølgende været projektleder for et egentligt udviklingsprojekt under Danmarks Biblioteksforening. Dette projekt afsluttes med en konference, som vil blive afholdt den 28. maj, og en trykt publikation, som udkommer snarest.

Sidst, men ikke mindst, skal nævnes, at Kommunernes Skolebiblioteksforening i 2009 og fortsat her i 2010 har arbejdet på først at metodeudvikle og dernæst projektmodne en idé om et udviklingsprojekt, som i første omgang med udgangspunkt i skolebiblioteket skal bygge bro mellem børnehave, folkeskole og børnebibliotek for at styrke børns sproglige udvikling. Senere er det meningen, at brobygningen skal fortsættes ud af folkeskolen og over i ungdomsuddannelserne og folkebibliotekerne, således at der bliver skabt den bedst mulige grobund for livslang læring. Foreningens første ansøgning om tilskud til et udviklingsprojekt, blev desværre ikke imødekommet af Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker, men foreningen arbejder videre med at forsøge at få finansieret ideen – blandt andet med en ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet.

Den interne struktur

Der er siden forrige generalforsamling afholdt fire hovedbestyrelsesmøder og fem forretningsudvalgsmøder. Året 2009 blev også året, hvor en form for strukturændring nåede helt ind i foreningens egen organisation, idet udviklingschef Karin Gaardsted prioriterede et større partipolitisk engagement med nedsat timetal i sidste halvdel af året til følge, og som en eftervirkning af kommunevalget valgte Karin Gaardsted slutteligt, at opsige sin stilling med udgangen af januar måned 2010. Kommunernes Skolebiblioteksforening sagde derfor farvel til en skattet medarbejder gennem syv et halvt år med en vellykket reception den 12. februar.

Det blev dog ikke blot et år for farvel. Det blev også et år, hvor foreningen kunne sige goddag til to nye ansigter i medarbejderstaben. Den 1. september blev Hedvig Godsk ansat som udviklingskonsulent – dels som følge Karin Gaardsteds nedsatte arbejdstid og dels som følge af, at der længe havde været et ønske om at styrke såvel udviklingsafdeling som administration. Endvidere blev administrationen tilført nye ressourcer ved, at foreningen i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening ansatte Bonnie Nørr, der den 1. oktober startede som bogholder på fuldtid, men på deltid i begge foreninger, der således deler Bonnies Nørrs arbejdskraft. En ordning, som foreningen glæder sig over, og som er et godt resultat af flere års samarbejde.

Konsekvensen af de interne ændringer blev sidst i 2009 og i begyndelsen af 2010, at Gitte Frausing ud over fortsat at være redaktør af foreningens udgivelser har overtaget ansvaret for ledelsen af den samlede drift. Samtidig er Maria Eriksen Britt blevet udnævnt til afdelingsleder for kommunikation og netværk, mens Hedvig Godsk er afdelingsleder for faglig udvikling. Alle foreningens arbejdsområder og -opgaver er i forbindelse med omstruktureringen blevet analyseret, vurderet og fordelt så hensigtsmæssigt som muligt mellem medarbejderne.

Hermed mener vi, at have gearet foreningens organisation til de kommende års indsats og udfordringer, og med kontingentforhøjelsen i 2010, der har bevirket, at basisdriften er dækket, er der skabt mulighed for, at foreningen – for eksempel i forbindelse med udviklingsprojekter – vil kunne tilføres yderligere kompetencer, hvor det måtte vise sig nødvendigt. På den måde vil foreningen fremover lettere kunne omstille sig og påtage sig nye opgaver. Når den nye struktur er blevet indarbejdet, vil opgavefordeling og bemanding blive revurderet.

På Kommunernes Skolebiblioteksforenings årlige septemberseminar for hovedbestyrelse og fagligt udvalg blev der i 2009 opgjort en form for status over de resultater, der var nået i denne valgperiode. Samtidig planlagdes de tiltag og aktiviteter, der skulle sættes i værk med henblik på at klæde de nyvalgte skolepolitikere på til at få kendskab både til foreningen og til de muligheder, der ligger i at sætte skolebiblioteket og dets funktion og indhold på dagsordenen i den enkelte kommune. Som bekendt er vor tids skolebibliotek i mange kommuner et egentligt læringscenter med forskellige fag- og kompetencegrupper som ansatte medarbejdere. Alene organiseringen og koordineringen heraf kræver både opmærksomhed og stillingtagen til såvel indhold og organisation som forventet output, herunder samarbejde både på langs og på tværs inde i og udenfor skolens regi.

Foreningens priser

I forbindelse med Kommunernes Skolebiblioteksforenings 75-års jubilæum besluttede hovedbestyrelsen at indstifte en ny pris: Årets Skolebibliotek. Prisen, der uddeles i samarbejde med præmiesponsorer, blev uddelt for første gang på foreningens årsmøde i 2008. For at introducere prisen var kriterierne for nominering til Årets Skolebibliotek 2007/2008 åbne, og alle skolebiblioteker kunne indstilles.

For at gøre sammenligning mellem de nominerede skolebiblioteker lettere og for at sætte fokus på forskellige områder af skolebibliotekernes virke, blev kriterierne for nominering til Årets Skolebibliotek 2008/2009 snævret ind. Samtidig blev gruppen af skoler, der kunne nomineres, begrænset til skoler, med beliggenhed i en medlemskommune. Årets kriterium var lokalt samarbejde, og vinderen blev skolebiblioteket på Bylderup Skole, som hovedbestyrelsen fandt, gjorde den største forskel for skolen og lokalområdet.

I år har kriterierne for nominering været netværksdannelse. Blandt de nominerede er udvalgt tre finalister, som alle er blevet besøgt, og ud fra beskrivelser af skolebibliotekernes netværk har hovedbestyrelsen udpeget vinderen og fordelt præmierne, der vil blive overrakt ved offentliggørelsen, som finder sted på foreningens årsmøde den 6. maj.

Fra og med 2010 præsenteres prisen i samarbejde med Dantek, hvilket blandt andet giver mulighed for at tilbyde repræsentanterne fra vinderskolerne at deltage vederlagsfrit i hele årsmødet.

Den anden pris, der traditionen tro vil blive uddelt i forbindelse med foreningens årsmøde, er Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris ved Edvard Pedersens Biblioteksfond. Gennem de seneste år har det været kutyme, at foreningens særdeles velkvalificerede faglige udvalg har indstillet tre kandidater, iblandt hvilke hovedbestyrelsen har udvalgt vinderen, som i 2009 var Ronnie Andersen.

Samarbejdsrelationer

I det forløbne år er samarbejdet med de forskellige biblioteksorganisationer blevet yderligere udbygget. Især samarbejdet med Danmarks Skolebibliotekarer har udmøntet sig i fælles holdninger og udtalelser, både når det gælder uddannelse og efteruddannelse af skolebibliotekarer. Også ønsket om at udrede de kultur- og uddannelsesmæssige værdier i skolebibliotekerne har fortsat fyldt op i foreningernes fælles politiske og faglige anstrengelser, ligesom der er rettet fælles henvendelse til ministeren om modernisering af bekendtgørelserne fra 1994, hvilket emne foreningen selvfølgelig også vil drøfte med undervisningsministeren, på det tidligere omtalte møde. Kommunernes Skolebiblioteksforening håber på og glæder sig til et styrket og tillidsfuldt samarbejde med den nye minister, så parterne i fællesskab kan sikre de bedst mulige vilkår for at udvikle Danmarks skolebiblioteker.

Af møder med en række eksterne partnere kan nævnes det nære samarbejde med Børne- og Kulturchefforeningens formand gennem mange år, Per B. Christensen, Næstved Kommune, et samarbejde foreningen ser frem til at fortsætte med Børne- og Kulturchefforeningens nye formand Klaus Majgaard, Odense Kommune. Endvidere har Kommunernes Skolebiblioteksforening fastholdt en tradition ved at få foretræde for Folketingets uddannelsesudvalg tirsdag efter efterårsferien. Disse møder har resulteret i et godt personligt kendskab parterne imellem, og der har løbende været en gensidig dialog med repræsentanter for partierne i udvalget. Sidst på året i 2009 havde foreningen en meget åbenhjertig drøftelse med Marlene Harpsøe få dage efter, at hun var blevet formand for Folketingets uddannelsesudvalg.

Det opmuntrende for foreningen er heldigvis hver gang at blive bekræftet i betydningen af arbejdet med at udgive publikationer og værktøjer, der sætter fokus på de værdier, som kan og skal udgå fra skolens hjerte, læringscentret. Et arbejde, som foreningen vil fortsætte og indbyder alle medlemmer og samarbejdspartnere til at indgå i samarbejde om. Jo flere, der er med til at løfte i flok, des bedre resultater til gavn for alle.

Tak for samarbejdet

Afslutningsvis skal der først lyde en tak til foreningens medlemmer. Det er dem, der udgør fundamentet for foreningens arbejde, og det er for dem, foreningen arbejder. Tak for samarbejde og input fra hele landet. Kun ved hjælp af dette kan foreningen opnå det overblik, der skal til for at kunne målrette indsatsen, for at kunne udgive de rigtige værktøjer og for at optimere udviklingen.

Endvidere tak til alle foreningens samarbejdspartnere. Tak til foreninger, organisationer og institutioner for løbende, givtigt samarbejde samt til medlemmerne af Folketingets uddannelsesudvalg for lydhørhed over for foreningens arbejde og ønsker.

Tak til medlemmerne af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget. Tak for inspirerende samarbejde, både på selve møderne, der alle er blevet afviklet i en god og hyggelig atmosfære, og mellem møderne, hvor der har været dialog såvel pr. mail som telefon. Det har været en fornøjelse at opleve, hvordan alle har arbejdet med sagen uden at skele til partipolitik, ligesom det er glædeligt, at det altid lykkes at komme frem til enstemmige beslutninger.

Ligeledes tak til medlemmerne af Kommunernes Skolebiblioteksforenings faglige udvalg. Det er dem, foreningen kan takke for, at det faglige fundament, som hele foreningens virksomhed bygger på, er i orden og til enhver tid opdateret. Tak for stort engagement og altid velvillig behandling af de sager, foreningen har ønsket en faglig drøftelse af forud for konkrete tiltag. Også tak for opstilling af kriterier for nominering til prisen Årets Skolebibliotek og for indstilling af kandidater til forfatterprisen. Uden disse ville det være særdeles vanskeligt for foreningen at træffe kvalificerede valg.

En særlig tak skal lyde til foreningens medarbejdere, der utrætteligt arbejder for, at alle foreningens projekter bliver gennemført og udmøntet i de resultater, værktøjer og publikationer, foreningen er så stolt af at kunne præsentere. Tak til skribenter og bidragydere i øvrigt, som har samarbejdet med foreningens medarbejdere for altid at opnå det bedst mulige.

Endelig skal lyde en tak til Edvard Pedersens Biblioteksfond for donationen, der muliggør, at Kommunernes Skolebiblioteksforening kan uddelte årets forfatterpris, samt til Dantek og de øvrige præmiesponsorer, der sikrer, at priser Årets Skolebibliotek atter i år kan uddeles til gavn og inspiration for skoler landet over.

Mundtlig del

Otte spændende år

Jeg har fået lov til - eller måske rettere er blevet opfordret til - her i min sidste beretning at gøre lidt status over nogle få udvalgte ”haedlines” igennem otte gode og spændende år som formand for Kommunernes Skolebiblioteksforening.

Det vil jeg gøre, både ved at nævne nogle af de initiativer, der bar frugt og skabte resultater - men også ved at nævne nogle af de opgaver, som der kan og bør arbejdes videre med.

Det hele startede jo med, at foreningen havde en milliongæld og lokalerne i København var sagt op. Første step var at leje os ind i et lille kontorhotel lige på hjørnet ved Rådhuspladsen. Der var absolut ingen plads.

Selv Gitte havde svært ved at komme ind af døren og over på sin kontorstol. Men vi formåede at sætte tæring efter næring og bevare troen på, at denne forening fortsat havde sin berettigelse.

En bliver til to

Min personlige filosofi var – og er – at kan vi finde vores nicher og levere kvalitet, er der også brug for såd’n no’en som os – og så kunne jeg fortsætte – Såd’n no’en som os har jo brug for en kærest’. Det vender jeg lidt tilbage til.

Heldigvis blev der i 2002 valgt en meget aktiv og progressiv hovedbestyrelse, som både bakkede op, og tilførte utrolig mange gode ideer, og ind imellem lidt skepsis. Det vender jeg også tilbage til.

Som ny formand kunne jeg se, det ville være en fordel, at have en person knyttet tæt på også rent geografisk. Som alle ved blev der i løbet af nogle måneder ansat en udviklingschef, som vi for godt et par måneder siden holdt afskedsreception for.

Det er ingen hemmelighed, at Gitte igennem lang tid stræbte en ensom kamp på kontoret i København med lidt deltids medhjælp ind imellem.

Først blev hun deporteret ud i resterne af noget der lignede en fiskefabrik på Amager. Men netop denne kamp endte heldigvis med noget storslået og mondænt. For da Maria blev ansat skabte de to kvinder en kreativitet og virkelyst, som er levet ud siden og har skabt resultater for fremtiden.

Fundet af Åboulevard 5 på Frederiksberg med udsigt til Søpavillionen og nogle fantastiske lokaler, der er et landskontor værdigt, siger mere end mange ord, hvad kvalitet betyder og er værd. (Og tilføjet i parentes, - efter at der også blev ansat en praktisk rengøringsmand et par timer om ugen til at tage det tunge for de kreative kvinder, er det blevet et helt igennem fashionabelt sted.)

En fælles begyndelse

Det der med kæresten: Der var kamp til stregen, nogle gange over stregen, imellem de faglige biblioteksorganisationer. Folke- og skolebibliotekarerne sloges om – ja det er nok aldrig helt gået op for mig, hvad det egentlig var.

Men det viste sig uendelig svært, at få den helt rigtige forståelse for, at vi egentlig arbejdede og kæmpede for den samme sag, både på den faglige og på den politiske front.

Det blev heldigvis ændret totalt, og jeg vil påstå, at efter at Danmarks Skolebibliotekarer og Kommunernes Skolebiblioteksforening blev kærester og vel endda indgik en form for fornuftsægteskab – eller uregistreret partnerskab, om man vil, da begyndte kvaliteterne at vælde frem.

Jeg kan ikke nå at nævne dem alle sammen: Men hele forarbejdet og realiseringen af projektet ”Det Integrerede Bibliotek” var en stærk videreudvikling af det der nærmest var blevet kendt som en Århus historie: Kombibiblioteker.

I ”Det Integrerede Bibliotek” blev belyst det, der egentlig er hovedbudskabet i al biblioteksarbejde: Folkelig oplysning med adgang til viden og læring fra ”vugge til krukke” og i en række af livets og dagligdagens forhold.

Nogle af jer, der kender mig ved, at jeg skelner mellem folkelig oplysning i bibliotekerne som en professionel tilgang til viden og livslang læring og så folkeoplysningen i foreningerne. Gennem Folkeoplysningsloven fra 1991 blev fodbold pludselig folkeoplysning på lige fod med oplysningsforbundene.

En mangeårig hjertesag

Og det er jo lige, hvad fodbold – og andre foreningsaktiviteter er: Det er i sin grundvold demokratiets og fællesskabets vugge. Hvor mange folkevalgte i politik er startet med en demokratisk grundopdragelse i en forening, hvor hensyn til fællesskabet og samfundssind har været drivkraften i de frivillige lederes arbejde for og med og i den enkelte forening.

Det er rigtig mange, inklusive mig selv. For da jeg for nøjagtig 25 år siden som nyvalgt skole- og kulturudvalgsmedlem i Viborg meldte mig til årsmødet i Danmarks Biblioteksforening, blev jeg grebet af de værdier og formål, der ligger bag bibliotekernes sag: At videreføre kulturarven og skabe grundlag for viden og vækst og i skolebiblioteksregi desuden læring og indlæring gennem optimale læringsressourcer i bredeste forstand og fortolkning.

Senere hen er det gået op for mig, at det var alt for sent, jeg begyndte at interessere mig for biblioteker. Først afløste jeg Lars Løkke Rasmussen i Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab og senere fik jeg Lars Løkkes plads i DB’s forretningsudvalg, hvor jeg var i otte år forud for årene her i vores forening.

Netpilot

Et andet projekt, jeg vil nævne, er ”Enter x”.

Enter-tasten og x for det ukendte. Pludselig fik jeg at vide, at jeg var formand for en styregruppe, der skulle lave en prototype til en søgeapplikation på nettet, som skulle gøre det muligt via en hjælpeforanstaltning, at børn i skolen kunne finde svar til deres skoleopgaver via Google.

Projektet var fælles for biblioteksorganisationerne. Vi fik lavet et oplæg, og flere private firmaer bød ind på, hvordan man laver en sådan prototype. Det blev senere overtaget af Danmarks Pædagogiske Universitet og endte med at blive til ”Netpiloten”.

Et par år senere blev det lanceret, at alle børn i Danmark skulle testes. Der blev brugt enorme ressourcer på at skabe de rette løsninger, blandt meget andet via en videre udviklet form for netpilot tanken. Vi var absolut forud for vores tid.

Det sidste af den slags udviklingsopgaver, jeg vil nævne er ULD. Nej ULD er ikke fåreavlernes landsorganisation, men derimod Udviklingsforum for Læringsmiljøer i Danmark.

Det er vidst ingen hemmelighed, at da jeg i 2004 som formand lancerede på et hovedbestyrelsesmøde, at tiden var kommet til, at vores forening skulle invitere CVUernes rektorforsamling, amtscentrene for undervisnings landsledelse, Børne- og Kulturchefforeningen, Københavns Kommune m.fl. til et udviklingssamarbejde, for at formulere og skabe et åbent forum, hvor forskning og viden om læring og indlæring i langt højere grad blev tilgængelig for skoler og skolebiblioteker, og at det skulle være en naturlig del af Kommunernes Skolebiblioteksforenings virke, at formidle dette til den enkelte ansatte på den enkelte skole, - var der en vis form for skepsis blandt bestyrelsesmedlemmerne.

Stadig godt samarbejde

Det blev faktisk til noget af det mest progressive udviklingsarbejde, i hvert fald jeg nogen sinde har deltaget i, og som de enkelte organisationer året efter fremlagde med deres indlæg på vores årsmøde.

Højt estimerede, stærkt engagerede personer fra de nævnte organisationer bidrog med en helt utrolig professionel tilgang. Desværre lykkedes det ikke at få organisationen tilført den ønskede finansiering, blandt andet fordi der i samme tidsrum blev beordret en lang række omstruktureringer og fusioner i hele denne sektor, og hver især havde fuldt op at gøre med at finansiere deres egne udfordringer.

Men den dag i dag udleves nogle af intentionerne i ULD flere steder i Danmark, blandt andet i University College Lillebælt. Og hvis vores forening har kræfter til det, vil der fortsat kunne arbejdes med gode relationer, artikler og resultater.

Jeg vil nu nævne nogle af de store opgaver, vi som forening har sat på dagsordenen de seneste år, som vi fortsat er i gang med, og som der også i den kommende tid efter hovedbestyrelsens opfattelse bør arbejdes videre med.

Stor opgave

Den første er: Udredning af de kultur- og uddannelsesmæssige værdier i skolebibliotekerne, - som Bertel Haarder først fandt interessante og bad os komme med et oplæg til. Efter et grundigt forarbejde sammen med Danmarks Skolebibliotekarer, mente ministeren så alligevel ikke, der var behov.

Men det var der, og det er der stadig den dag i dag og i dagene, der kommer. Det er absolut nødvendigt, at vi i skolebibliotekernes verden får lov til at matche de mange initiativer, der er taget på folkebiblioteksområdet i Kulturministeriet.

Men ud over den kollegiale matchning, er der stadig et helt nødvendigt formål: At skabe det helt rigtige grundlag for en fornyelse af bekendtgørelserne på skolebiblioteksområdet.

Det er helt uforståeligt, at bekendtgørelser fra 1994, altså før der var noget der hed www, også i 2010 skal danne grundlag for tilrettelæggelse af skolens biblioteksfaglige undervisningstilrettelæggelse i de moderne læringscentre på en stor del af skolerne i dagens Danmark.

Det glædelige i den fortælling er så, at vores nye undervisningsminister Tina Nedergaard i et venligt brev har inviteret vores forening til dialog og samarbejde i tiden fremover. Det har vi ikke oplevet siden Ulla Tørnæs.

Jeg håber virkelig fag personerne og embedsmændene i Undervisningsministeriet vil formå og forstå at arbejde positivt med på ministerens invitation for også i samarbejde med Undervisningsministeriet at optimere denne indsats.

Fortsat modning

En anden stor opgave, vi står midt i at løse, er sammen med en række partnere at metodeudvikle på ”Sproglig stimulering” fra Læreplaner i før skole alderen, ind over indskolingen, op gennem skoleforløbet ind i ungdoms- og erhvervsuddannelserne.

I første omgang består opgaven i, at udvikle samspillet mellem børnehavebiblioteker, børnebiblioteker og skolebiblioteker, og de personalegrupper, der her er involveret. I vores forarbejde og research har vi ud over kommuner involveret repræsentanter fra to University Colleges, Danmarks Pædagogiske Universitet m.fl. –

Når vi har involveret netop denne gruppe, er det fordi udvikling af metoder kun kan få den optimale effekt, hvis det også giver sig udslag i udvikling og forbedring af uddannelser og efteruddannelser på området, både for pædagoger i børnehavebibliotekerne, børnebibliotekarer, skolebibliotekarer og alle vejledergrupperne, der i disse år kommer ind i tilrettelæggelse af undervisning i skolernes læringscentre.

Vi fik bevilget penge til en projektmodning, men fik desværre ikke i første omgang bevilling på den egentlige ansøgning. I min verden på grund af nogle misforståelser omkring en formulering i ansøgningen.

Vi har netop taget kontakt til alle samarbejdspartnerne endnu engang, og alle er meget opsatte på, at arbejde videre på at skabe finansiering til denne vigtige opgave. Næste møde i netværksgruppen er om en lille måneds tid.

Netværk på Christiansborg

Jeg håber med disse eksempler at have givet noget af svaret på, hvad formålet og målet er for en landsorganisation som Kommunernes Skolebiblioteksforening. At skabe udvikling i netværksdannelser på tværs af kommuner og sektorer. Og disse netværk er lige vigtige, om de er på tværs eller på langs.

Netværkssamarbejdet med de øvrige faglige og politiske biblioteksorganisationer har jeg her givet en række eksempler på, hvad det har udvirket af resultater, og der kunne føjes mange andre til.

Vores samspil med folketingets uddannelsesudvalg er efterhånden udviklet til en gensidig involvering, som også er udtrykt ved medlemmernes interesse for at være til stede ved paneldebatten her senere i dag. Og som nævnt er vi i positiv dialog med den nye undervisningsminister.

På det seneste har vi taget initiativ til et fremtidigt netværkssamarbejde med vejledergrupperne, som vi opfordrer til at være med i vores faglige bagland. Det er man nu begyndt at tage positivt imod. Blandt andet ønsker IT-vejlederne at være med om udvikling af gensidige faglige opgaver. Og de øvrige har en stående invitation.

Fremtidssikring

Nogle af de kommuner, der for tiden endnu ikke har tegnet medlemskab, og vel egentlig også medlemskommuner spørger ind imellem, hvad de får for pengene ved et medlemskab. Dette spørgsmål er naturligvis også rejst igen på baggrund af hovedbestyrelsens beslutning, om at vedtage en kontingentstigning her i 2010.

Baggrunden for denne beslutning er især, at foreningens budget gennem en årrække har været underbudgetteret på den måde, at medlemskommunernes kontingent ikke kunne dække foreningens basale drift. Det har hvert år været foruddiskonteret, at foreningen fik bevilget midler fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker og/eller andre puljer og fonde til gennemførelse af projektopgaver.

Det har i nogle tilfælde betydet, at en stor del af vores medarbejderes tid og kræfter er brugt på projekter med nogle få kommuner, hvor vi egentlig har haft beslutning om, at vi i højere grad skulle servicere og lave konsulentopgaver for flere af vores medlemskommuner.

Samtidig har vi oplevet at stå i den situation, at vi ikke fik bevilget midler til nogle af vores udviklingsprojekter på landsplan med det resultat, at vi ikke havde et budget i balance.

Hovedbestyrelsen besluttede derfor i enighed, at vi måtte tage ansvar for at fastlægge et kontingent, der netop sikrer den egentlige drift af foreningen, og at vi derudover fortsat vil udvikle projekter og indgive ansøgninger, hvor der er mulighed for det. I nogle tilfælde sammen med andre organisationer, hvor der så i nogle tilfælde kan trækkes en ekstern projektleder ind til at gennemføre projekterne.

Giv din mening til kende

Vi har den glæde, at kun et par enkelte medlemskommuner har fundet anledning til at tage medlemskabet op til ny vurdering, og vi arbejder hele tiden med kontakt til ikke medlemskommuner, for at få de sidste med.

Det er klart, at var alle kommuner med, kunne kontingentet være en smule lavere, da grundudgifterne stort set vil være de samme. Så det er helt givet et indsatsområde at få de sidste med i netværket og fællesskabet, der står bag foreningen.

Som jeg tidligere år har været inde på, er der en enorm forskel på, hvordan tilgangen er til den enkelte kommune. I nogle kommuner er det en byrådsbeslutning om medlemskab med kontering på konto 06. I andre kommuner de enkelte fagudvalg og andre igen har alt lagt ud decentralt, så hver enkelt skole skal bidrage for at betale kommunens kontingent til vores forening.

Vi vil selvsagt gerne her i dag have bud på, om medlemmerne er enige i hovedbestyrelsens beslutning og gerne input til, hvordan vi får de sidste kommuner med til gavn for både de nuværende medlemmer og foreningen i sin helhed.

Ud over eksemplerne på tidligere og nuværende udviklings- og netværksopgaver med en række interessenter, vil jeg slutte af med de absolut væsentligste faktorer, som driver værket og er den egentlige drivkraft i foreningen:

Stærke partnere

Kommunernes Skolebiblioteksforening er om nogen en organisation båret igennem af ildsjæle. Det gælder enhver, der har stillet sin kreative tid til rådighed for arbejdet i hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Det gælder om muligt endnu mere de højt kvalificerede og stærkt engagerede mennesker, der har ladet sig vælge til pladserne i vores faglige udvalg.

Vi har fundet en form og et forum, hvor den faglige kvalitet er hele fundamentet for den skolepolitiske platform. Og netop denne platform er skabt ved at nedprioritere enhver partipolitisk tankegang til fordel for et fælles skolepolitisk virke med de enorme værdier, der ligger i denne arbejdsform.

Det er i denne optik, vi kan leve op til vores motto om en skolepolitisk indsats på et stærkt og velunderbygget fagligt grundlag.

Og til slut så det allervæsentligste: Vores medarbejdere. Vilje, mod, kreativ styrke, kvalitet, kvalitet og atter kvalitet.

Jeg glemmer aldrig, da vi for nogle år siden havde vores årlige træf med KL’s børne- og kulturudvalg i KL bygningen i Weidekampsgade i København, hvor den daværende direktør uopfordret sagde, at Børn & Bøger i særklasse er det mest velredigerede og læsevenlige af alle organer, der udsendes i de kommunale organisationer.

Vægtige udgivelser

Og ingen af os glemmer nogensinde, da vi udgav det internationale Skolebiblioteksmanifest på dansk, vedtaget af Unesco og IFLA. Selv om der blev trykt i flere tusinde eksemplarer, blev den revet væk og måtte genoptrykkes i et nyt oplag. Eller da vi udgav serien af små værktøjspublikationer i ”spørgsmål og svar” serien. Senere fulgt op af bøgerne ”Skolekunst” og ”Håndbog for politikere”, som selv formanden for Folketingets Uddannelsesudvalg personligt roste som et absolut fornemt opslagsværk.

Alt dette og flere andre eksempler, blandt andet de seneste med bud på, hvordan den enkelte kommune kan tænke skolebiblioteket ind i både styrelsesvedtægten og kvalitetsrapporten, er med til at tegne billedet af en netværksorganisation, der formår at finde sin plads og sine nicher i en verden, der midt i alle nye strukturer, nye læringsressourcer og en mere global verdensorden har behov for helt konkrete og letforståelige værktøjer, der giver mening både for den enkelte underviser og for det enkelte barn, der gennem skolen forbereder sig til livet og til livslang læring.

En hjertelig tak

Jeg vil gerne sige en hjertelig tak for 25 fantastiske år for og med de danske biblioteker. De seneste 8 blev det skolebibliotekernes virke, der kom forrest på nethinden. Tak for mange dage og timers dialog og samarbejde med alle samarbejdspartnere både i ministerier, organisationer, kommuner og skoler.

Tak til Lindy for otte års formandskab. Vi har diskuteret, men altid været enige om vores og foreningens opgave. Tak til hovedbestyrelsesmedlemmer, fagligt udvalg og ansatte for opbakning og loyalitet. En særlig tak til Gitte, som, selv om hun også er gift med Stig, har viet sit liv til Kommunernes Skolebiblioteksforening.

Tak til alle for input og gode relationer også af menneskelig værdi og karakter. Arven og kulturen skal hele tiden og til hver en tid både bevares og følge med tiden.

Lykke til i tiden, der kommer.

Jens Ingolf Nørgaard