Beretning 2009

Formanden beretning 2009

Formandens beretning

75 års Jubilæumstale

Der var engang - i 1500 tallet. Bogtrykkerkunsten var tidens fantastiske landvinding. At tænke sig: Det blev en del af livet og læringen at skabe billeder i hjernen ved hjælp af bogstaver og ord. Der blev allerede i 1500 tallet oprettet latinskolebiblioteker i Danmark, hvor nysgerrige unge lærte sig at udvide horisonten ved at se og forstå - og læse sig til - et nyt verdensbillede. Columbus havde lige opdaget Amerika. Hvem ville ikke gerne læse og lære og forstå alt det ukendte.

Der var engang - i 1800 tallet. Efter Stavnsbåndets ophævelse blev der sluppet uanede frie kræfter og tanker løs i Danmark. De politiske reformer, grundloven, højskolerne, forsamlingshusene, missionshusene, andelsbevægelsen, fagbevægelsen. Alt sammen beskrevet og besunget af de store digtere, som i tankerne skabte alle de billeder, de nedfældede i skønne fortællinger, sange og salmer, romaner og eventyr. Og når vi læser og skaber vores egne billeder, har vi hver vores egne unikke fortolkninger af det vi ser for vores øjne. Når vi læser om elefanten, er der nogle af os, som har set en elefant i zoologisk have, andre har set en elefant i cirkus eller på safari eller på film. Vi læser om den samme elefant, men det er mange forskellige elefanter, vi hver især ser for os. Jamen er det så underligt, at vi ser og fortolker forskelligt, selv om vi læser den samme tekst.

Når vi fra den samme kultur har så mange fortolkninger, når en tekst ved at blive læst bliver til billeder, er det vel også naturligt at mennesker fra vidt forskellige kulturer og hjemmesprog har svært ved at se, hvad de læser på dansk og scanner af billeder til hjernen fra et fremmed skriftsprog.

Der var engang – i 1917. Samtidig med den russiske revolution skete der også noget revolutionerende i Danmark. En række fremtrædende fagligt stærke skolefolk i hovedstaden stiftede Skolebiblioteksforeningen af 1917. Formålet var at sætte fokus på og organisere de materialer, der skulle danne baggrund for undervisning og læring i skolen.

I årene efter oprettedes i hvert amt i landet en skolebiblioteksforening og sammen med moderforeningen af 1917 stiftedes den 16. december 1933 en samlet landsorganisation: Danmarks Skolebiblioteksforening som i de følgende år arbejdede sideløbende med 1917 foreningen i København.

I 1953 oprettedes ved årsmødet i Danmarks Skolebiblioteksforening i Haderslev den faglige organisation: Danmarks Skolebibliotekarforening.

Der var engang - I 1967. Ved sit 50 års Jubilæum nedlagde foreningen af 1917 sig selv, og pionerånden og aktiviteterne blev lagt ind i Danmarks Skolebiblioteksforening. Målet er nået. - Med én stærk organisation, hvor både det skolepolitiske og det skole- samt biblioteksfaglige er en fælles sag, ligger fremtiden stærkt forankret, - sagde man.

I de følgende år var både folke- og skolebiblioteker en stærk politisk sag. I kommunerne oprettedes politiske skolebiblioteksudvalg. Efter kommunalreformen i 1970 opstod tankerne om skolernes forankring og forsyning dels lokalt dels i amtscentralerne, ja endog i en årrække igennem en landscentral.

Der var engang – i 1975. Der blev vedtaget en principbeslutning om, at skolebibliotekerne lovmedholdeligt kunne flyttes fra kulturministeriet til undervisningsministeriet. I årene der fulgte, var der utallige forslag igennem både den politiske og den faglige proces. 18 år senere i 1993 besluttedes det at skolebiblioteket fra 1. januar 1994 var en lovfæstet del af enhver skole i Danmark. I 2008 har vi i Kommunernes Skolebiblioteksforening sammen med Danmarks Skolebibliotekarer lavet oplæg til at bekendtgørelserne efter 1993 loven bør revideres, da de er fra før der var noget der hed world wide web.

Der var engang – i 1998. Folkeskolen var suverænt blevet kommunernes ansvarsområde. Danmarks Skolebiblioteksforening tog konsekvensen og tog navneforandring til Kommunernes Skolebiblioteksforening med det paradoksale resultat, at en række kommuner meldte sig ud af foreningen. Der kom en årrække med at finde en platform som kunne rumme både det faglige og politiske niveau.

Der var engang – i 2002. Kommunernes Skolebiblioteksforening skabte sin nye platform ud fra sin egen vision: Ved at være et stærkt og troværdigt led i en større kæde – eller netværk – om man vil, ville foreningen udvikle sig ved at producere og udgive brugbare skolepolitiske og faglige værktøjer, som – eksempelvis det internationale skolebiblioteksmanifest vedtaget af IFLA og UNESCO. Citat: ”Skolebiblioteket tilvejebringer informationer og tanker, som er grundlæggende for et vellykket virke i dagens samfund, der i stadig større udstrækning er informations- og vidensbaseret. – Skolebiblioteket udruster de studerende med livsvarige indlæringskompetencer og udvikler deres opfindsomhed, så de bliver i stand til at leve som ansvarsbevidste borgere”, citat slut. Eller fra hæftet: Internationale tanker og tendenser om transformativ læring: ”Eleverne konstruerer aktivt og transformerer materiale i stedet for at kopiere, transportere og omskrive materiale. – Eleverne oplever ejerskab og overfører ny viden og nye evner til ny læring i andre sammenhænge”.

Flere kommuner meldte sig nu ind i Kommunernes Skolebiblioteksforening igen, en tendens der forstærkedes under og efter kommunalreformen. Det er fortsat vores vision at alle kommuner er vores primære medlemsskare.

Et lille indblik i den netværksdannelse som vi har udvirket sammen med ministerier, styrelser, regioner, kommuner, biblioteksorganisationer, samt politiske og faglige søsterorganisationer fås ved eksempelvis at nævne: Det integrerede bibliotek, ULD – Udviklingsforum for Læringsmiljøer i Danmark, enter x som blev til netpiloten, Internationale tendenser, ? og svar serien, lektiecafeer i Danmark, fælleskommunalt naturfagsprojekt, fremtidens biblioteksbetjening af børn, udredning af de kultur- og uddannelsesmæssige værdier i skolebibliotekerne i Danmark og ikke at forglemme vores udgivelse: Skolekunst, en håndbog om kultur, som er et udtryk for den mangfoldighed af kulturværdier vi ønsker at beskrive og formidle

(– - og som danner baggrund for temaet på vores årsmøde her i 2009.)

Der var engang – i 1950`erne. En jydsk bondedreng gik i landsbyskole hver anden dag i syv år, - arbejdet kaldte hver anden dag. Han ville vide mere - og lånte masser af bøger i skolebiblioteket. Om vinteren læste han en bog hver aften inden han faldt i søvn. Hans mor spurgte degnen, om hendes dreng ville tage varig skade af at læse så meget. Han læste om Robinson Crusoe og Fredag på den øde ø. Om Robin Hood, der hærgede i Sherwood skovene. Om Columbus, der opdagede Amerika. Om Grundtvig: Er lyset for de lærte blot. Jules Vernes Fagre Nye Verden. John Steinbecks Øst for Paradis. Drengen bor i dag i Skolestræde i Viborgs gamle Latinskole fra 1532. Drengen er i øvrigt i dag folkevalgt formand for Kommunernes Skolebiblioteksforening og har sit hjemmekontor i det rum, hvor latinskolens første skolebibliotek blev oprettet i 1534.

Skolebibliotekerne har gennem årene været genstand for utrolig megen bevågenhed, både som katalysator for undervisning og inspirator for fritidslæsning og aktiviteter. Skolebibliotekerne af i dag er ud over at være skolens læringscenter rene videnbank laboratorier med alskens teknik og individuelle læringsstile.

Læringscentret på skolen er ikke alene et fysisk rum, det er også en nutidig organisationsform for at tilrettelægge differentieret undervisning på tværs af medier og fag og årgangsteams, og med sigte på at uddanne og lære hver eneste elev at udvikle sine evner og udforske verden. Skolens center for bibliotek og medier - kaldes det i dag på nogle skoler - med det formål at fremme transformativ læring, hvor viden inspirerer til at tilegne sig ny viden.

Forhenværende kulturminister Brian Mikkelsens kulturvaneundersøgelse viste, at 75 % af alle børn i Danmark kommer i skolebiblioteket mindst en gang om ugen. Fordi de skal og fordi de gerne vil. Skolebiblioteket er uden sammenligning den naturlige bærer og formidler og udvikler af kulturarven i Danmark. Derfor er det så vigtigt, at vi får analyseret og forsket i de kultur- og uddannelsesmæssige værdier, der dagligt i skolebibliotekerne på vidt forskellig vis præger og udvikler årgang efter årgang af børn og unge i Danmark. Det må være vores fornemste opgave at pirre sanserne og udvikle børn og unges videns gen så de anspores til livslang læring og livet igennem får deres helt naturlige gang og får nysgerrigheden stillet - på folkebiblioteket.

Undervisningsminister Bertel Haarder sagde på SUK - Kommunernes Skolebiblioteksforenings SkoleUdviklingsKonference i Odense, at læreplaner i før skole alderen er en folkesag. Derfor er et af de helt store ønsker og indsatsområder her i jubilæumsåret, at vi får forenet de kompetencer der ligger i et formaliseret ligeværdigt kollegialt samarbejde imellem skolebibliotek, børnebibliotek og børnehavebibliotek. Børnehaven er det sted hvor forældre daglig kommer og bringer og henter deres børn. Ved at lade de didaktiske overvejelser indgå allerede her er kimen lagt til i første omgang et naturligt flow ind i indskolingen og reelt til livslang læring.

Kommunernes Skolebiblioteksforening har en vision der hedder: ”Vi er en anerkendt landsorganisation, som arbejder med alle sager, der vedrører skolens læringsmiljøer. - Vi tager initiativ og medvirker til samarbejde om samt udvikling af de læringsmiljøer, tidens børn og unge skal uddanne og udvikle sig i”, citat slut

Gid vi i vores tid formår at sætte værdinormer som vores efterkommere vil være taknemmelige for, fordi vi formåede at danne og uddanne vores børn og unge til hele mennesker. Skolebiblioteket er stedet, hvor vi har mulighed for at skabe værditilvækst i læringsprocessen, hvor lærerne inspireres og hvor eleverne kan dele deres nye viden og kulturelle forståelse til og med andre.

Skolebiblioteket formidler kulturarven og åbner sanserne for livets muligheder for den enkelte elev – livet igennem.

Livets bibliotek er som livets bog: En Bibel af tro, håb, viden og åbenbaring.

Lad os ønske hinanden TILLYKKE med jubilæet og lykke til med arbejdet.

Det bør så her efterfølgende tilføjes, at vores tiltag i jubilæumsåret med at udpege årets skolebibliotek har givet nogle fine anmeldelser ,- som jo på fornem vis blev gentaget igen i går.

2008 Et specielt år

Men ud over at være et jubilæumsår var 2008 et helt utroligt arbejdsår, hvor vores medarbejdere havde lagt én lang sammenhængende tids- og arbejdsplan. Som vi tidligere har redegjort for, havde der ikke i 2006 og 2007 været kræfter til at færdigudgive flere af de udviklings værktøjer, som vi efter forarbejde og ansøgninger havde fået bevilget midler til.

Derfor var glæden desto større, da resultaterne lå der. Skolekunst var naturligvis hovedværket. Men glemmes må ikke: Det moderne skolebibliotek - en håndbog for politikere, som først lå i en web udgave,- og med støtte fra Edvard Pedersens Biblioteksfond blev trykt og omdelt på vores stand på KLs skolerigsdag i februar i år. Lad mig slå fast: Først i den trykte udgave kom dette fornemme opslagsværk til sin ret.

Derudover blev udgivet en interessant publikation omkring kollegavejledning bygget op over et udviklingsprojekt i Holbæk, som vi selv havde været med til at bevilge udviklingsmidler til i UVM puljen. Endelig skal nævnes web udgaven af IT og medier som for nylig er lagt ud på KSBF.dk.

Nu kunne det jo lyde som om, der ikke blev produceret andet i 2008. Det gjorde der. Jeg behøver vel ikke at nævne 8 meget velredigerede numre af Børn & Bøger med jubilæumsindstik i nummer 8. Eller endnu en gedigen udgave af foreningens årbog,- denne gang endda indeholdende den senest tilgængelige og bearbejdede UVM statistik på skolebiblioteksområdet.

Nåh ja, så blev et stort naturfagsprojekt sat i søen som et af de prioriterede indsatsområder både af undervisningsministeren og i udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker.

Vi var med i Fremtidens Biblioteksbetjening af børn, hvor vi, i samarbejde med de øvrige biblioteksorganisationer, står i spidsen for et udviklingsprojekt, der skal komme med bud på, hvordan man kan inspirere kommuner til at lave en samlet biblioteksplan for hele kommunen, der omfatter alt fra børnehavebiblioteker, over skole og folkebiblioteker til ungdoms- og erhvervsuddannelsernes biblioteksservice.

Netop dette inspirerede os til sammen med Danmarks Skolebibliotekarer at lave et oplæg til Bertel Haarder for at udvirke noget tilsvarende på skolebiblioteksområdet, som Fremtidens Biblioteksbetjening af børn havde sat fokus på i folkebibliotekernes børnebiblioteker. Da ministeren fandt vores oplæg spændende og bad os om at sende ham et konkret indhold til at ”udrede de kultur- og uddannelsesmæssige værdier i skolebibliotekerne” udarbejdede vi et gedigent oplæg med forslag til organisering og med det formål at bruge denne udredning til at danne baggrund for ændringer i bekendtgørelserne til folkeskoleloven, der som tidligere nævnt er fra 1994,- altså før der var noget der hed 3 x www.

Desværre svarede ministeren herefter, at han ikke fandt anledning til at sætte noget som helst i værk, men i øvrigt bare lige ville gå i gang med at foreslå lovændringer på området. Det var han så ikke klar til alligevel, og det er foreløbig udskudt til næste samling.

Vi besluttede herefter, at vi selv ville forsøge at få partnere med og få finansieret det, som ministeren havde afvist med, at han føler sig dækket ind af Brian Mikkelsen initiativer i børnebibliotekerne. Vi besøgte direktør Jens Thorhauge i styrelsen for Bibliotek og medier, som afviste, at skolebibliotekerne havde været genstand for nogen form for afdækning, sådan som Bertel Haarder skriftligt havde meddelt os.

Vi henvendte os igen til UVM, først til skolestyrelsen, der videresendte vores henvendelse internt i ministeriet og senere igen direkte til Bertel Haarder, hvor vi udtrykte skuffelse over denne form for afvisning af samarbejde med kommunernes interesseorganisation på skoleområdet.

Vi har tilladt os at fortælle Bertel Haarder, at vi ikke finder, der er et ligeværdigt grundlag for samarbejdet henholdsvis hos kulturministeren som sammen med vores søsterorganisation på folkebiblioteksområdet Danmarks Biblioteksforening på fornem vis sætter en fælles dagsorden, og i undervisningsministerens regi, hvor vi fornemmer at møde en organisation, der – nåh ja – arbejder helt på linie med de bekendtgørelser, der altså er lavet før world wide web.

Lige nu forsøger vi at undersøge muligheden for at finansiere via private fonde,- men helt ærligt: Kan det være meningen, at vi skal bruge mange kræfter på noget så fundamentalt, som et ligeværdigt grundlag for samarbejde de statslige sektorer imellem.

Vi har nu to gange præsenteret vores synspunkter for Folketingets Uddannelses Udvalg, som desværre nok ikke orker at tage diskussionen med ministeren. Vi er dog enige i Hovedbestyrelsen, at det er afgørende vi hver især har kontakt med vores partifæller i Folketingets Uddannelses Udvalg.

I øvrigt skriver ministeren hver gang, at vi skal arbejde mere på at få de sidste kommuner med som medlemmer. Samtidig spørger ikke medlems kommunerne om vores samarbejde med ministeren og ministeriet er optimalt. Jeg skal i min afslutning komme ind med et bud på en konklusion på dette.

Medlemmerne og organisationen

I 2002 var 46 % af Danmarks daværende kommuner medlemmer af foreningen. I 2008 var 64 % af kommunerne medlemmer og vi havde en målsætning om, at ved afslutningen af denne valgperiode skulle vi have 70 ud af 98 eller godt 70 % af de nye kommuner som medlemmer. Desværre er medlemssituationen status quo i forhold til for et år siden. Vi har på forskellig vis besøgt en række kommuner, både som politiske og faglige besøgende. Men det har ikke indtil nu ført til det ønskede resultat. Alle udtaler, at de mener absolut, vi gør en god og positiv forskel, og at det er vigtigt, vi er her for at være med til at sætte en både nødvendig og berettiget dagsorden på skole udviklings området. Men at melde sig ind og betale 55 øre pr. indbygger for at være en aktiv og ansvarlig partner er en lang og tit kringlet proces.

De fleste siger, at Kommunernes Skolebiblioteksforening skal være her. Hvis vi ikke var her, ville der ikke være nogen til at tage de nødvendige og meget efterspurgte initiativer og sætte den tværsektorielle udviklings dagsorden. Formanden for Danmarks Skolebibliotekarer CC Rasmussen skrev i en leder i sit faglige blad: Skolebiblioteket, - at der er to og alene to steder i landet, hvor der tænkes tværfaglig skoleudvikling på landsplan, nemlig i hans og i vores forening. Han gav samtidig eksempler på, at både Undervisningsministeriet og KL kunne lære meget, hvis de ellers ville benytte det potentiale, der ligger lige til at optage samarbejde og udvikling omkring.

Vi havde i en periode nedsat to interne udvalg: Et medlemsudvalg og et PR/sponsorudvalg, hvor hovedbestyrelsen delte sig op med hver sin sekretær. Formålet var at grave et spadestik dybere i de ting, vi fortager os, og afdække nogle muligheder, både for at argumentere overfor nye medlemskommuner og finde eksterne muligheder for samarbejde og finansiering. Det kom der flere interessante ting ud af.

For det første: Børn & Bøger er i abonnement i samtlige 98 kommuner i Danmark. Reelt er det sådan at merprisen til ikke medlemskommuner gør, at disse bidrager mere til udgivelsen af Børn og Bøger end abonnenter i medlemskommuner. Til gengæld betaler medlemskommuner selvsagt et kontingent, der mere end modsvarer dette. MEN: Hvis endnu flere ikke medlemskommuner blev medlem og bestilte vores bladpakke, hvor Børn & Bøger kommer ud på alle skoler i kommunen, ville de få bladet leveret til halv pris, og har derved i de fleste tilfælde allerede scoret en del af medlemskontingentet. Hvor nemt og godt og billigt kan det være?

Der blev også under udvalgsarbejdet lavet indledende øvelser til en international konference i Danmark om 2 eller 3 år og i øvrigt lavet oplæg til mere organiseret fund raising til specifikke opgaveløsninger. Det er noget af det vi skal have prioriteret op i den kommende tid.

Efter vores suppleringsvalg i 2007 har vi en stærk og bred repræsentation i vores hovedbestyrelse og faglige udvalg. Selv om vi lægger vægt på, at vi er en skolepolitisk og ikke en partipolitisk interesseorganisation har det betydning, at vi er meget bredt politisk funderet, og at vi har en meget flot faglig indfaldsvinkel til både den største og nogle af de mindre kommuner geografisk fordelt over hele landet. Men enhver ved også, at det er travle mennesker, der engagerer sine ressourcer i landsdækkende pionerarbejde. Derfor er det svært at samle en fuldtallig hovedbestyrelse til møderne. Vi må måske acceptere fremover, at vi kun kan samles et par gange eller tre om året og at resten foregår via elektronisk kommunikation.

Hvordan ser fremtiden ud

Vi er i et valgår, hvor alle giver bud på fremtiden. Jeg vil ikke skjule, at vi havde håbet, vi i Kommunernes Skolebiblioteksforening var nået lidt længere med at realisere vores VISION 2008 – 2010:

At vi havde flere medlemskommuner og dermed blev en stærkere og mere vægtig skolepolitisk interesseorganisation

At vi igen havde positiv egenkapital og kunne investere i fundraising og nye spændende udviklingsopgaver, som kommunerne efterspørger og elsker resultaterne af.

At vi var blevet den samarbejdspartner med skolestyrelsen, som de selv har lagt op til.

At vi nu havde finansiering til at: ”Udrede de kultur- og uddannelsesmæssige værdier i skolebibliotekerne i Danmark”.

At vi havde de tre implicerede ministeriers accept af og finansiering til at skabe helhed og flow i læreplaner og indskoling.

At vi var inde i en udviklingsproces hvor også kommercielle partnere og donorer i højere grad bidrager med finansiering af værktøjer til gavn for vores medlemskommuner.

At vi havde skaffet en grundfinansiering til vores internationale arbejde.

Hovedbestyrelsen har hidtil været meget tilbageholdende med hensyn til at lade kontingentet stige. Vores drøm var, at et lavt kontingent ville animere endnu flere kommuner til at tegne medlemskab. Virkeligheden er jo netop den, at vores medlemskommuner betaler for at skabe udvikling som andre får gavn af uden at bidrage. Ja i nogle tilfælde har der endda været ikke medlemskommuner, der har fået udbetalt betydelige beløb til frikøb af personale som partnere i nogle af de udviklingsprojekter, vi har fået finansieret gennem udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker.

Derfor er absolut prioritet nummer 1, at vi skal sætte ekstra kræfter ind på at øge antallet af medlemskommuner. Jeg har tidligere redegjort for, at det kan føles som en labyrint. I nogle kommuner er det borgmesteren og byrådet ,- og det andet yderpunkt er, at det er helt overladt til skolerne og deres konsulenter at finansiere kommunens medlemskab. – Det er hovedbestyrelsens håb og ønske,- at vi hver især tager hjem fra dette årsmøde med det mantra: Vi skal hver især gennem vores netværk være med til at sikre, at de sidste kommuner bliver medlem af foreningen. Det vil sikre et fremtidigt lavt kontingent og en forening med et højt udviklingspotentiale. Fordi vi er bredt politisk funderet og især fordi vores faglige udvalg i højeste grad har fingeren på pulsen, og ved, hvad der kan gavne dem selv og deres kolleger i alle kommuner i Danmark.

Vi skal i dette billede opbygge regionale faglige netværk i University College og CFU regi.

Vi skal i langt højere grad lave initiativer, temadage, team play workshops,

inspirationsmesser og lignende sammen med kommuner og partnere.

Vi skal være garanter for at dansk forskning prioriteres på området, og at internationale forskningsresultater gøres tilgængelige for den enkelte bruger.

Og så har vi lige her inden generalforsamlingen fået en række dugfriske oplæg, som der er arbejdet med siden vores septemberseminar i 2008, og som vi skal arbejde videre med.

Eller – er det noget helt andet, vi skal bruge vores talenter på ?? Vi håber I vil være med til at tegne fremtiden for foreningen med jeres gode forslag og input ,- enten her i dag – eller meget gerne løbende, når I får en god ide hjemme i det daglige arbejde.

Og - skal vi også arbejde på at få et nyt navn ??? – Der er ingen tvivl om, at Kommunernes Skolebiblioteksforening har sit navn både for og imod sig. Men hvad er mest for og hvad er mest imod ? – Vi har bibeholdt Kommunernes for at signalere, at vi er kommunernes forening. Det får Undervisningsministeren til uafladeligt til at understrege, at han ikke støtter kommunerne ad bagvejen.

I en korrespondance med en ikke medlemskommune, som formanden besøgte for at drøfte kommunens medlemskab af foreningen, skriver de, at de anerkender foreningens flotte arbejde med at udvikle og manifestere skolebiblioteksområdet, men i deres kommune er dette en del af en større helhed. Vi svarede tilbage, at der da her var den bedste forudsætning for et gensidigt samarbejde og medlemskab, for netop det synspunkt havde formanden været talsmand for, og det er netop hele idegrundlaget bag alt, hvad vi fortager os i foreningen.

Der er ingen tvivl om, at nogle af de faglige betegnelser og organiseringer i og ud fra forvaltningerne ændres meget i disse år. Derfor er det livsvigtigt, at vi grundlæggende formår at blive opfattet af kommuner og partnere for det vi kan og det vi står for. Sådan er det desværre ikke helt i dag. – Så - vil et nyt navn med den rette profil kunne være det, der får de sidste kommuner til at melde sig som medlemmer, fordi det vil være forkert at stå udenfor ?

Jeg vil slutte med at informere om, at vi lige i disse måneder arbejder på at styrke vores medarbejdersituation med henblik på at have en fremtidssikret forening, når der til næste år efter vedtægterne vælges formand og hovedbestyrelse for den næste valgperiode. På kontoret i København arbejdes på at få suppleret med en deltidsmedarbejder, der kan tage over på nogle af de bogholderimæssige og andre løbende funktioner. Samtidig søges en medarbejder, som i efteråret kan inddrages i og overtage nogle af opgaverne, der varetages fra udviklingskontoret i Viborg.

Disse dispositioner ville være fuldt finansierede, hvis vi havde nået vores mål om 70 medlemskommuner på nuværende tidspunkt. Som situationen er lige her og nu , skal vi hente et overskud på min. kr. 400.000 om året på eksterne projektbevillinger for at finansiere disse tiltag og samtidig afdrage vores gæld i næste valgperiode.

Tak

Jeg vil gerne til allersidst rette en stor og velment tak til alle, der i det forløbne år har været med til at sætte sine spor og medvirket til at sikre Kommunernes Skolebiblioteksforenings virke, ve og vel.

Det gælder naturligvis vores medarbejdere, som har slidt helt enormt for at holde det hele oven vande, og har skabt resultater og produkter og værktøjer, som der står meget stor respekt og anerkendelse omkring.

Det gælder vores samarbejdspartnere, som på fornem vis har vist os tillid og deltagelse – også i forbindelse med vores jubilæum.

Det gælder vores faglige udvalg, som er fundamentet for den ballast, der altid skal ligge bag i en skolepolitisk interesseorganisation.

Og det gælder selvsagt hovedbestyrelsen, som både udfordrer og meningsudveksler og kommer med gode ideer og bakker op, når der er behov for det.

Tak for endnu et spændende arbejdsår i Kommunernes Skolebiblioteksforening.