Beretning 2008

Formandens Beretning 2008

Formandens beretning 2007-2008

I september 2007 var Hovedbestyrelsen og Fagligt Udvalg samlet til vores traditionelle døgnseminar, hvor vi i et godt fællesskab og samarbejde satte kursen for foreningen ved at formulere Vision – Mål – Virksomhedsplan 2008 – 2010. Liselotte Hillestrøm inspirerede og agerede som en meget øvet coach, mens ideerne og tankerne sprudlede og spredtes på de store tavler.

Målet skal nås

Det er helt afgørende for en forening som vores, at vi både internt og overfor vores medlemmer og samarbejdspartnere og omverdenen i øvrigt hele tiden har defineret, hvilke indsatsområder vi prioriterer og hvilke mål, vi stiler efter at nå i de kommende år.

Vision – Mål – Virksomhedsplan 2008 – 2010 blev i begyndelsen af 2008 distribueret til skolepolitikere, skolechefer, skolebibliotekskonsulenter m.fl. i alle landets kommuner, og internt begyndte vi at lægge strategier for vores arbejde, som forsøger at leve op til visionen.

Et af de første konkrete tiltag var at formulere, hvorfor det har betydning for et skolebibliotek, en skole og en kommune, at kommunen er aktivt medlem af skolebiblioteksforeningen: DERFOR – kom publikationen til at hedde. Den er sendt elektronisk i en printvenlig PDF-udgave til de samme målgrupper som før nævnt. DERFOR oplister en række funktioner og indsatsområder, der har stor betydning for udvikling og formidling på skole- og undervisningsområdet, lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

Medlemmer

Et af visionens mål er, at alle kommuner er medlem af foreningen i 2010. Måles skal ses på følgende baggrund: Før strukturreformen var noget under halvdelen af kommunerne medlem. I forbindelse med reformen satte vi det mål, at mindst halvdelen af kommunerne var medlem ved indgangen til 2007, hvor de nye kommuner officielt begyndte deres virke. Vi nåede kommune nr. 50 lige inden nytår i 2006. I 2007 var målet at nå 60 kommuner, hvilket lykkedes midt i december 2007. I 2008 er vores mål at nå 70 medlemskommuner – men det er en proces, der kræver rigtig mange ressourcer. Lige nu er der status quo. En enkelt kommune har meldt sig ind og en enkelt ud.

Vi har kontakt til en række kommuner, der som udgangspunkt er positive, og flere kommuner mangler, som vi fornemmer det, lige den endelige beslutning.

Kunsten er at få pejlet sig ind på kulturen og beslutningsprocessen i den enkelte kommune. Vi har henvendt os til mange kommuner for at tilbyde at komme forbi og holde et møde. Det lyder enkelt, men det er det absolut ikke. I én kommune er medlemskab alene en byrådspolitisk beslutning, og kontingentet konteres på konto 06 som f.eks. kontingent til KL m.fl.

I nabokommunen vil end ikke skolepolitikere beskæftige sig med den slags beslutninger og lader forvaltningen afgøre, om kommunen skal være medlem af en skolepolitisk forening. I en tredje kommune er det skolerne, der går sammen og betaler kontingentet helt eller delvist.

Vores kontingent er vel det laveste af sin slags i landet: 50 øre pr. indbygger koster det at være med til at præge pædagogisk og uddannelsesmæssig udvikling i Danmark og internationalt – og samtidig blive forsynet med gode værktøjer og få formidlet relevante resultater af forskning, udvikling og ”best practice”. Det lyder jo nærmest som en foræring til medlemmerne, og det er vel egentlig også, hvad det i realiteten er.

Økonomi

Økonomisk set er vi nemlig tæt på at blive kvalt i vores egen succes. Der hives i os fra alle sider. Ministerier, styrelser, kommuner, skoler, samarbejdspartnere. Alle vil gerne have os med i arbejds- og ad hoc grupper af enhver art. Det er vi naturligvis stolte over – men vi har alt for få ressourcer til det hele. Vores filosofi har været, og er, at kontingentet fra medlemmerne skal kunne finansiere vores basale drift.

Det kræver, at vi mindst når de 70 medlemskommuner i år.

Det har været sådan – og er fortsat lige pt. – at vi er afhængige af eksterne projektmidler for at få økonomien til at hænge sammen. De kan kun genereres ved at deltage i projekter og ved at producere og udgive publikationer. Det kræver man- (= kvinde) power! Denne ”power” er i forvejen booket til de mange øvrige eksterne netværksopgaver. Dette har desværre resulteret i, at vi igen har fået en negativ egenkapital. Heldigvis ikke så stor som tidligere, men alligevel… Vi gør derfor alt, hvad vi kan for at vende det hele til en god cirkel. Yderligere 10 – 20 medlemskommuner vil give en helt anden positiv spiral, hvor vi også vil kunne magte at være mere synlige og at gå i offensiven.

Derfor er det en fælles opgave for alle, der tror på værdien af vores virke, at overbevise kolleger – både politiske og faglige – i de kommuner, der endnu ikke er medlem. Samtidig vil vi med flere medlemmer kunne tale og agere med endnu større vægt og gennemslagskraft, end det er tilfældet i dag.

Personale

Vores ”kvinde-power” – personalet – er personificeret i tre absolut kvalificerede ildsjæle. Gitte, Karin og Maria er et godt team af personligheder og forskelligheder. Suppleret med Laust som ”man-power” har vi et stærkt produktionsteam, der gennem Børn & Bøger, Skolebiblioteksårbog og løbende udgivelser samt på vores website sætter foreningens gode præg på udvikling, formidling og reel information helt ud til den enkelte bruger.

Men vi er også sårbare. Som bekendt ansatte vi sidste sommer en deltids-bogholder. Det blev desværre ikke en aflastning, men i stedet en belastning – både arbejdsmæssigt og økonomisk. Derfor har vi måttet opgive at få en ekstra medarbejder i denne omgang.

Vi vil så gerne lige nå over den økonomiske tærskel, hvor vi netop kan ansætte deltids-personale til ad hoc opgaver både i København og i Viborg. Det ville styrke vores indsats og gøre os i stand til at igangsætte nye initiativer til gavn for vores medlemmer.

Samtidig vil vi kunne fortsætte det store og givende netværkssamarbejde med en række partnere, som i den grad flytter hegnspæle – ikke bare på biblioteksområdet, men også generelt mellem sektorer helt op i de centrale organer i ministerierne. Det er en så spændende udvikling at være med i, at det må kunne lykkes at videreføre denne gode trend.

Behov – efterspørgsel

Med det tidligere nævnte in mente, er der en konstant efterspørgsel efter vores ydelser. Både skoler, kommuner, netværk, styrelser og ministerier vil gerne have os med som inspirator og partner, og lad os slå det fast med det samme: Behovet er enormt. Selv om vi nu har under 100 kommuner, er forskellene på skole- og skolebiblioteksområdet kommunerne imellem nok endnu større end i den gamle struktur.

Lige fra en top tunet og innovativ udvikling i mange kommuner – til kommuner, hvor man endnu ikke er nået til at få overblik over, ad hvilken vej man skal søge at harmonisere serviceniveau og opgaveløsning, hvor man end ikke kender arbejdsgange og kulturer på skolerne i de kommuner, man er lagt sammen med.

Åh, hvor kunne vi bidrage med rigtig mange konstruktive værktøjer, hvor kunne vi være med til at gøre en positiv forskel – hvis vi lige kunne få den rigtige kontakt, den rigtige beslutning og det fremtidige medlemskab fra de sidste kommuner.

Vi har sagt det før: KL er en meget stærk og agtet kommunal organisation, der på rigtig mange fronter er kommunernes fælles talerør og organisation. På samme vis er vi en række interesseorganisationer, som på hver vores felt er med til at sætte den indholdsmæssige dagsorden og optimere indsatsen for at udbygge og effektivisere vores fælles danske samfund. Netop det netværkssamarbejde på tværs af sektorer, der de seneste år har skabt en helt ny tilgang til opgaveløsning i det offentlige, er vi de bedste garanter for.

Ingen har sagt det bedre og mere tydeligt end formanden for Danmarks lærerforening, Anders Bondo Christensen, på vores SkoleUdviklingsKonference: ”Der er brug for en organisation som Kommunernes Skolebiblioteksforening, der alene arbejder for sagen, og ikke har hverken arbejdsgiver- eller fagforeningsmæssige eller partipolitiske interesser, som skal varetages.”

Det er netop derfor, vi fortrøstningsfuldt arbejder videre for at sagen kan leve og gro – og forhåbentlig også fremover udvirke et godt resultat.

Børn & Bøger 60 år

Det sidste nummer af Børn & Bøger i 2007 var samtidig tidsskriftets 60 års jubilæumsnummer. Det er ikke kun os selv, der udtaler, at Børn & Bøger er et af de mest velredigerede og indholdsmæssigt velafbalancerede i rækken af udgivelser indenfor de landsdækkende organisationer.

Tak til vores samarbejdspartnere, der lykønskede med vores prioritering af indhold og måde at formidle på.

Målet med at udgive et sådant blad er naturligvis, at det kommer ud til så mange potentielle læsere som muligt. Derfor sendes bladet direkte til alle skoleudvalgsmedlemmer i medlemskommunerne. Dette er gratis som et led i medlemskabet. Der ud over, er det en målsætning, at Børn & Bøger skal ud til alle skoler i Danmark. Vi tilbyder medlemskommuner en pakkeløsning, hvor der ved samlet bestilling og levering af et blad til hver skole i kommunen ydes 50 % rabat på abonnementsprisen. Dette tilbud abonnerer op mod halvdelen af vores medlemskommuner på – og enkelte kommuner har udvidet pakken med et ekstra blad hver skole, som leveres til 25 % af den normale pris. Vi er meget glade, for denne interesse viser, at et godt samarbejde om et godt produkt giver et godt resultat for alle parter.

Projekter

Vi har i årets løb deltaget i og været foregangsmænd for flere projekter.

Som bekendt var vi en række biblioteksorganisationer, der for nogle år siden tog initiativ til at udvikle Enter X – et spiltil at kvalificere søgning på nettet – ikke mindst i forbindelse med undervisning og opgaveløsning i uddannelsesøjemed, men også gerne til privat brug. Spillet blev senere – i projektets anden fase – afløst af et egentligt søgemodul – Netpilot. Dette blev til Netpiloten, som ved en officiel åbning i Valby blev sendt i luften af Kulturborgmester Martin Gertsen, København.

Kulturminister Brian Mikkelsens udvalgsarbejde om Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn har medført, at Kommunernes Skolebiblioteksforening, sammen med de øvrige politiske og faglige biblioteksorganisationer, har tilbudt Biblioteksstyrelsen at sætte os i spidsen for et projekt, hvor vi sammen med nogle kommuner vil udvikle en model for, hvordan man i kommunerne kan arbejde med en samlet biblioteksplan, der både omfatter folke- og skolebiblioteker, så man får en samlet biblioteks- og formidlingsstruktur i den enkelte kommune.

Vi afvikler endvidere et større projekt sammen med 4 kommuner, hvor vi udvikler på en fælles norm for udvikling af undervisning i naturfagene. Dette projekt har vi netop fået bevilling til at fortsætte i det kommende år.

Spændende udfordringer

Undervisningsminister Bertel Haarder har bedt os om at komme med oplæg til at udrede de kultur- og undervisningsmæssige værdier i de danske skolebiblioteker samt bud på ajourføring af bekendtgørelser til folkeskoleloven.

Begge dele glæder vi os utrolig meget til at arbejde videre med. For det første er vi overbeviste om, at der ligger rigtig mange værdier, som higer efter at blive afdækket og belyst, og for det andet er det på tide, at der bliver kigget på formuleringer i bekendtgørelserne, der er vedtaget før www – altså før Internettet overhovedet var en realitet.

Alle ved, at tilrettelæggelse af undervisning og indhentning af information er totalt ændret, at det pædagogiske servicecenter for længst er blevet et udviklingscenter – og i dag på mange skoler er et egentligt læringscenter. Det bør der også stå noget om i de forskrifter, undervisningen tilrettelægges efter.

Endelig har vi fulgt op på vores tidligere henvendelse til Familieminister Carina Christensen om at styrke udviklingen af læreplaner i før-skole-alderen. Familieministeriets ressort er nu lagt ind under Velfærdsministeriet. Det er en kendsgerning, at dette nye ministerium har et meget omfattende arbejdsområde, så trods gentagne henvendelser, er det desværre ikke endnu lykkedes at få aftaler på plads om dette fremtidige indsatsområde.

Konferencer

Mens vi kan glæde os over vores projekter, må vi samtidig konstatere, at i vores del af den offentlige sektor, er der tilsyneladende ikke længere basis for at afholde tidligere tiders så populære landsdækkende konferencer og kurser.

For det første er der langt færre skolepolitikere og færre ansatte med adgang til at frekventere netop vores område. For det andet er bevillingerne på området blevet justeret langt ned i forbindelse med kommunernes effektiviserings- og rationaliseringsbølge.

Vi kan således kun konstatere, at færre mennesker både har mindre tid og færre midler at arbejde med. Derfor har konferencer, som ellers tidligere har været meget velbesøgte, måttet aflyses. Vi overvejer nu, hvordan vi kan ”hægte os på” i både lokale, regionale og nationale sammenhænge for at komme ud med vores budskaber

Måske er dette, at ”hægte os på” de bestående fora på området netop vores mulighed for at komme i tættere dialog også med de kommuner, som vi gerne vil have med i vores medlemskommune-netværk.

Eksterne tiltag

Vores møde med Folketingets uddannelsesudvalg i efteråret blev lidt historisk, da det skulle vise sig at være det daværende udvalgs sidste møde. Dagen efter udskrev statsministeren valg til Folketinget. Vi har en aftale om et møde igen til efteråret og har et ønske om en medfinansiering – bl.a. af det internationale formidlingsarbejde.

Vi har nemlig igen i år fået optaget to indlæg på IASLs årlige Internationale konference, der i år afholdes i USA. Vi har besluttet at støtte Karin og Marias deltagelse, fordi det efter vores opfattelse løfter vores organisation internationalt – og dermed også nationalt.

Jeg kan nævne, at vi i forbindelse med oplægget til Bertel Haarder om værdierne i skolebibliotekerne foreslår, at dr. Ross Todd fra Rutgers University i New Jersey bliver en af de kompetente oplægsholdere i forbindelse med udvalgsarbejdet. Vi er overbevist om, at vores danske værdier kan tåle at blive vurderet efter en international målestok.

Budskaber

I de senere år, hvor vi har lagt grundlaget for det nuværende virke i Kommunernes Skolebiblioteksforening, har vi, som det tidligere er nævnt i beretningen, levet i en verden med uafbrudte forandringer. Ville der også i den nye struktur være et ønske om og behov for en interesseorganisation som vores? Det viste sig, at ønsket var der. Der har ikke i nyere tid været en så stor medlemstilslutning som netop nu, og vi arbejder hårdt for at få de sidste med.

Behovet har jeg forsøgt at skildre derved, at der er et meget stort udviklingspotentiale i at generere samarbejde på tværs af både politiske, faglige og sektorielle grænser. Det er i dette felt, der ligger endnu et stort og uopfyldt behov. Derfor er der brug for at styrke interesseorganisationer, som Kommunernes Skolebiblioteksforening.

Ved at samarbejde på tværs kan vi være med til at lukke døre op fra flere sider. Det ville aldrig kunne lade sig gøre for en enhedsorganisation. Med vores nuværende styrke og position er der både fra medlemmernes side og internt i vores organisation et udtrykt ønske om, at vi i den kommende tid i større grad markerer skolepolitiske og skolebiblioteksmæssige holdninger og budskaber. Det tror vi på, at vi nu har styrken og evnen til.

Vores årlige seminar til efteråret skal bruges til at skabe de retningslinier og rammer, der fremover vil være grundlaget for denne del af vores arbejde.

Jubilæum

Dette er Kommunernes Skolebiblioteksforenings 75 års jubilæumsårsmøde. Vi har i øvrigt lige fejret Gitte Frausings 25 års jubilæum. Tillykke til Gitte og tillykke til foreningen. Også tillykke til alle os, der føler os tilskyndet til at holde et godt liv i den gamle forening, ikke ved kunstigt åndedræt, men ved at forny os og udvikle nye værktøjer og tiltag, der kan leve op til foreningens formål.

Vision – Mål – Virksomhedsplan 2008 – 2010 og DERFOR er redskaber, som forhåbentlig tilskynder til, at her skal alle kommuner naturligvis være medlem.

Vores helt rigtige jubilæumsdag er tirsdag den 16. december 2008. I hovedbestyrelsen arbejder vi lidt med, hvordan vi kan markere dagen. Det kommer I forhåbentlig til at høre mere om.

Tak

Jeg vil slutte med at sige tak for året, der er gået. Jeg kan ikke undlade at rette en speciel tak til Dorte Schori, som efter 14 år i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget blev bremset i sit arbejde for foreningen, fordi et flertal i hendes eget byråd ønskede en pause i kommunens medlemskab af foreningen. Da jeg blev formand, veg Dorte Schori pladsen som næstformand, der blev overtaget af Lindy Nymark Christensen, men Dorte fortsatte med at være en aktiv medspiller på holdet.

Personligt var det for undertegnede en fantastisk oplevelse at få opbakning til at arbejde videre med den proces, vi i fællesskab satte i værk i 2002. Samtidig har det været meget opmuntrende at møde nye medlemmer af hovedbestyrelsen, som kommer med helt uformelle og stærke input til at styrke foreningens basis og daglige arbejde. Tak for et loyalt og gnidningsfrit samarbejde os alle imellem. Tak til vores ansatte fordi I ud over jeres evner også lægger sjæl og sind og hjerte ind i det daglige arbejde.

Tak til alle – internt såvel som eksternt – for opbakning til foreningens arbejde i året der gik.